Københavns festligste bodega

Ved Rådhuspladsen, i København, finder du Cafe Guldhornene. Cafe Guldhornene er en festlig bodega, hvor byens gladeste folk mødes for at feste på god gammeldags manér til lyden af gamle danske svingere. Hos Cafe Guldhornene, i København, kan du nyde den hyggelige og festlige stemning med vennerne. Vi tilbyder bodegasjusser, terninger og billige øl.

Bestil bord hjemmefra, til dig og vennerne, så er I garanteret et sted at hvile jer, når I har svunget træbenet.

Bodega Bingo

Bodega Bingo fungerer ligesom det almindelige bingo vi alle kender - og så alligevel ikke. Vi har nemlig skiftet alle tal på pladerne ud med sangtitler. Det gælder derfor om at lytte godt med og være skarp til sine sangtitler (eller kigge sidemanden over skulderen).

Vores bingovært står selvfølgelig klar til at besvare eventuelle spørgsmål og sørger samtidig for en masse gak og løjer undervejs. Tøv derfor ikke med at melde dig, hvis der pludselig skal bruges én eller flere frivillige. Hvem ved, måske du kunne vinde shots til hele bordet i en hurtig dyst!

Vi ses til en gakket bingoaften på Cafe Guldhornene!

Sport

Cafe Guldhornene, i København, viser løbende fodboldkampe, samt anden sport med dansk deltagelse. Vi følger naturligvis det danske fodboldlandshold til EM/VM, men viser også andre store og vigtige fodboldlandskampe.

Cafe Guldhornene har flere skærme, alle godt placeret i lokalerne ift. siddepladser/båse/barer. I baren er priserne langt billigere end på pubs og traditionelle sportsbarer.

Sign up til vores nyhedsbrev

...og modtag spændende nyheder fra Café Guldhornene i din indbakke!